7. april 2017

En torsk er ligeglad med om du er slagter eller statsminister

Min far tog mig med ud at fiske første gang da jeg var 4 år. Han havde en fiskestangsfabrik i Vejgaard, en forstad til Aalborg, så jeg var heldig at få min første fiskestang i en meget ung alder. Allerede der nød jeg det sociale ved at fiske sammen.

Som ung var jeg i lære som slagter i en butik. Herefter blev jeg ansat på et slagteri i Vraa, men slagteriet blev nød til at lukke, fordi EF’s tilskudspolitik ændrede sig, så det ikke længere kunne betale sig for slagteriet at eksportere dåseskinke til USA. Dengang blev man ikke sur på arbejdsgiveren, men på systemet. Jeg har også selv været en stor del af politik, som fagforeningsmand og partisekretær for Poul Nyrup.

I dag er jeg pensionist. Men jeg formand for et bådlaug, hvor vi er en gruppe voksne mænd, der tager på fisketure sammen i stedet for at sidde derhjemme. Om morgenen tager vi ud og sætter garn og dagen efter henter vi fangsten og slutter dagen af med at grille vi de fisk, vi har fanget.  I fiskeklubben er der plads til alle; både smeden, læreren, elektrikeren, 3f’eren, bankmanden, fabriksejeren – det er fiskene jo ligeglad med, og det er vi andre også.

Vi får ofte besøg af børnehaver og skoler. Børnene får lov at se og røre ved fiskene og de får store øjne, når jeg partere dem og viser, hvad fiskene har inde i maven. Engang havde vi en dreng på besøg, der hverken kunne tale eller høre, men bare det at få lov at røre ved en søstjerne og en fisk, fik ham til at få en helt særlig gnist i øjnene. Pædagogerne sagde, at de aldrig havde set ham reagere så positivt. Fisk er helt særlige. De kan vække glæde hos de fleste.

Willy Stig Andersen er nomineret til Fællesskabsprisen 2017, du kan stemme på ham her: http://faellesskabsprisen.dk/nomineret/willy-stig-andersen/