9. maj 2017

Jeg elsker at give liv til sten og gøre folk glade

Jeg er opvokset i et arbejderkvarter i Fredericia. Her boede vi tæt og var vant til at hjælpe hinanden. Flere gange om ugen gik vi ud i mindre børnegrupper og ringede på hos naboerne, for at spørge om der var noget vi kunne hjælpe med – bare for at få tiden til at gå. Vi gik med folks hunde eller handlede ind for dem, alt sammen uden at forvente at få noget igen.


Når det blev december stillede mine søskende og jeg altid en sko i vinduet på børneværelset. Vi vidste godt, at det var vores forældre, der lagde ting deri, men vi lod som om, at vi troede, det var julemanden. Jeg kan huske, at jeg blev så glad, når der lå en lille chokolade-julemand eller en blyant.


Jeg har ingen uddannelse men har hele mit liv arbejdet med mennesker. Først som ekspedient i Føtex, så som telefonsælger af vaskepulver og så i en tysk tøjbutik, der hed Kik, der måtte lukke på grund af overensstemmelse med de danske fagforeninger. Derefter blev jeg dagplejemor og i dag arbejder jeg som flexjobber på et ydelsescenteret på Fredericia Rådhus, samtidig med at jeg laver frivilligt arbejde i LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) og i gruppen ‘Vi hjælper stadig i hele Dk‘, som jeg har været med til at stifte.


Da min farmor døde begyndte min far at slægtsforske, og det viste sig at vi faktisk er i familie med A.P.Møller-Mærsk. Så min søster og jeg skiftede Christoffersen ud med Mærsk. Som sælger er det virkelig godt at hedde Mærsk. Engang ringede jeg til et advokatkontor, hvor der var en sekretær der tog telefonen. Jeg præsenterede mig som Bettina Mærsk og spurgte efter chefen. ”Hr. Advokatfuldmægtig, der er en Mærsk i telefonen”, kunne jeg høre hende sige. Han blev godt nok skuffet da han hørte, at jeg bare ville forsøge at sælge ham vaskepulver.


Sidste år lavede jeg pakkekalender til mine børn. Men jeg kunne slet ikke klare at tænke på alle de børn, hvis forældre ikke har råd eller overskud til at give deres børn gaver i julen, og derfor lavede jeg, med hjælp fra butikker og venner, 50 ekstra adventskalendere og kørte ud med dem til socialt udsatte børn. Senere på måneden sørgere min ven Allan Poulsen og jeg for at få skaffet nogle lidt større gaver, som vi kørte ud med til hjemløse og socialt udsatte.


Jeg har altid malet meget på lærred, indtil jeg kastede mig over at male på sten. Jeg elsker at give stenene liv. Tænk at lidt farve kan gøre, at de går fra at være kedelige og grå til at blive værdifulde små skatte. Jeg har altid en håndfuld malede sten i lommen, og når jeg befinder mig på offentlige steder kan jeg finde på at ”tabe” dem ud af lommen og håbe på, at der måske er nogle, der finder dem og glædes over dem. På stenene maler jeg roser, mønstre og citater. I december kan jeg finde på at male dem som små julegaver – ofte med mit navn bag på stenen. Engang var der en pige, der skrev til mig på Facebook, at hun havde fundet en af mine sten i toget. Hun var blevet så glad og følte, at det gav hende motivation til at se lidt lysere på livet. Det varmede mit hjerte helt utroligt.

Bettina Kræmer Mærsk er nomineret til Fællesskabsprisen, og du kan stemme på hende her: http://faellesskabsprisen.dk/nomineret/bettina-kraemer-maersk-2/