19
Alzheimer Foreningen er blevet nomineret af Berit Mai

Alzheimer Foreningen

Landsdækkende
19

Alzheimer Foreningen har lanceret en kampagne, for at gøre demens til “noget vi taler om”. Demens som kan ramme os alle, men som er belagt med et vældig tabu. Vi har set hjerteskærende tv-udsendelser som f.eks. den om “Åge der forsvandt” på TV2, hvor vi ser 58-årige Åge forsvinde for øjnene af sin hustru Rita. Alzheimer Foreningens kampagne, hvor vi alle opfordres til at melde os som Demens-ven, sætter i den grad fokus på, at demens er noget, som vi skal tale om og som pludselig kan blive en del af vores hverdag. Jeg har selv meldt mig som demens ven som følge af denne kampagne og håber, at mange andre vil gøre sig overvejelser om det samme, da det vil betyde så meget, men koster så lidt. Foreningen gør et stort – og hjertevarmt – arbejde for at udbrede kendskab til Alzheimer (demens) og for at fjerne det tabu, som det er belagt med. Støtter de ramte samt deres familier – det vedrører os alle.

 
19