39
Feriehjælpen er blevet nomineret af Lillian

Feriehjælpen

Hele landet (etableret i Bogense)
39

Feriehjælpen er en forening, stiftet af David Lorentzen, som har til formål at hjælpe trængte børnefamilier til at få en dejlig ferie.

Mange familier har ikke råd til andet end at blive hjemme i ferierne. Selv en tur i biografen eller en sommerpark er uden for deres rækkevidde. Disse familier vil Feriehjælpen række en hånd.

Vi taler ikke 14 dage på Maldiverne eller en uge i New York. Det kan være en uge, eller såmænd bare en weekend, i et sommerhus. Det kan være gode oplevelser som f.eks. en dag på hesteryg, en kanotur, et besøg i et sommerland.

Det er noget som mange danskere kan give – nogle gange uden at det koster dem noget: Ved at stille sit hus, sin lejlighed eller sit sommerhus til rådighed i en periode, hvor det ikke bliver brugt. Ved at forære de gratis billetter til Legoland, som er en del af deres fordelspakke i banken, væk. Mulighederne er mange, kun fantasien sætter grænser.

Det er dét Feriehjælpen handler om. At sørge for at de børn, som år efter år kommer tilbage i skolen efter sommerferien uden at have oplevet andet end hverdag, også får oplevelser, de kan fortælle klassekammeraterne om.

Det handler om at hjælpe familier, som er trængte. Eller måske handler det, med et smil på læben, om det modsatte: At hjælpe de familier, der har et overskud af gode oplevelser de ikke får brugt, med at give oplevelserne videre til de familier, der ikke har råd til dem.

 
39