275
Foreningen Hjælp Udsatte i DK er blevet nomineret af Winnie

Foreningen Hjælp Udsatte i DK

hele danmark
275

Foreningen: Hjælp Udsatte i DK, med Tanja og Per bag, har Det Gamle Værksted, hvor de uddeler god og gratis mad til udsatte. De har også en “kælder” med tøj og ting og de har igen i år sommerlejr for udsatte. De har begge hjertet med i deres omsorg for andre.

Ægteparret Tanja og Per har i løbet af det sidste år åbnet en “butik”, som er godkendt af fødevarestyrelsen. Med hjælp fra gode venner ombyggede de et gammelt værksted, hvor udsatte idag kan hente god og gratis mad, som foreningen får doneret fra forskellige lokale butikker.

De har gjort et benhårdt stykke arbejde for at få kontakter der kan hjælpe. De uddeler bla julekurve, afholder gratis ferieophold, sommerfest, julefest, spis sammen. Tanja står gerne i køkkenet og laver færdigretter fx suppe, brunkål og anden god og sund mad som udsatte gratis kan hente. De bringer gerne ud til fx sårbare, der ikke selv kan hente.

Gruppen Foreningen: Hjælp Udsatte I DK på Facebook har nu knap 7000 medlemmer, hvor folk hjælper hinanden med at give og modtage ting, man har brug for i hverdagen.

Jeg ved, jeg taler for mange når jeg indstiller dem her. Mange har “mærket” Tanja og Per’s varme hjerter der banker for at hjælpe. De to er ægte ildsjæle, der arbejder 100 % frivilligt og ulønnet.

 
275