4279
Foreningen hjemløse til hjemløse - kærlighed til folket er blevet nomineret af Maj

Foreningen hjemløse til hjemløse - kærlighed til folket

København
4279

Det hjemløse ægtepar Marlene og John holder en hverdag sammen nok til at kunne hjælpe andre hjemløse. Det gør de ved bla. at lave mad og dele det ud til gadefolket i vinterhalvåret hvor de har adgang til et køkken, i år var det ved Christiania kirken hvor de også blev levnesmiddel kontrolleret og fik glade smileyer. Hele ideen er at de andre hjemløse også skal hjælpe til så det er hjemløse der hjælper hjemløse og det lykkedes i år hvor de fik nogleflere hænder. Marlene og John hjælper også med alt andet der kommer til dem af problemer, det er ofte kontakt til et sted som f.eks. dyrelæge , jagt efter genstande som bliver efterlyst akut, som soveposer eller nye dæk til barnevogne, og så kommer de også med opdateringer og information til de hjemløse. Det kan være tunge sager de skal lægge øre til men de gør det og de snakker med folk uden at dømme dem, de giver råd eller kærlige skub i den rigtige retning, og de giver deres liv til at lykkedes med den hjælp de tror på kan lade sig gøre. Om det så er at følges med en mavesårsramt hjemløs for at sikrer sig han ikke drikker alkohol, eller bede og søge om ophold til en hjemløs som lige skal bruge nogle dages fred for Gadens larm, så er de der og gør hvad de kan. Det er meningen at alle deres projekter skal styrers af gadefolket selv og ikke kun madlavning/udleverings projektet.
De har massere af initiativer de afprøver løbende og implementere som det passer.
Marlene og John er indbegrebet af fælleskab fordi de skaber fælleskab blandt de hjemløse og sørger for at opfordrer og tro på at der kan komme et bedre liv. De hjælper til at de forskellige drømme og håb kan indfries. De gør deres for at vi ikke støder på døde hjemløse i gaderne og holde dem på ret kurs. Og de bringer kultur og glæde ind i livet som hjemløse, fra den årlige julefrokost til stødte koncerter, og andre arrangementer. Men også hjælp til begravelser og mærkedage.
Marlene som står i spidsen for det her siger selv at hun gør det fordi hun ikke kan lade være. Hun gør det fordi hun ikke kan lade stå til og fordi hun trods sin egen situation ikke kan lade andre i stikken. Og selvom det kan slide på John og marlene hver især og deres ægteskab, så lever de i det og er der hvis noget går skævt på alle tider af døgnet fordi deres slogan er kærlighed til folket.

 
4279