6043
Iris Sørensen er blevet nomineret af Joan

Iris Sørensen

Hele landet
6043

Iris er en fantastisk dame, en af dem som man kun møder en gang i livet. Hun bidrager med uddannelse og social inklusion for en gruppe unge mennesker, der ikke har let ved at finde ligesindede.

I 1996 var hun med til at opstarte en afdeling i schæferhundeklubben for børn/unge i alderen 12-20 år. En afdeling der skulle gøre det muligt for børn/unge at blive dygtige hundeføre i et fællesskab som ikke var set tidligere. I dag er Iris den eneste, af dem der opstartede afdelingen, der stadigvæk holder ved. Hun bruger utrolig mange ulønnede/frivillige timer hvert år på at planlægge både sommerlejr og weekendture for unge og deres hunde fra hele landet. Og det er noget af et puslespil det skal gå op med børn/unge, deres hunde, sovepladser, udefra kommende foredragsholdere, udstilling af hunde, træning, natteløb, mad og meget meget andet, altsammen som bliver gjort af frivillige i ungdomsafdelingen.

Hun har en naturlig tilgang til de unge, hvor hun ærligt og enkelt formidler budskabet på en tillidsfuld og hjertelig måde. Iris har faglige kompetencer i særklasse, som hun leverer med en oprigtig interesse for ungerne og hundene. Hun er ambitiøs i sin undervisning, hvilket ses og resulterer i en stor udviklingen af de unge både som hundeføre og socialt uden for banen. Iris lærer dem at yde deres bedste, fokusere, være til stede i nuet og at de hele tiden skal rykke barren lidt højre, hvilket resulterer i, at de har selvtillid og træner deres hund på et utroligt niveau. Iris er der altid til at støtte dem både i og udenfor træningsbanen. Iris er handlekraftig og tålmodig, hvilket gør underværker for ungerne, hun stiller krav og bliver ved med at hjælpe indtil det er perfekt, hun bliver aldrig sur eller utålmodig.

De unge hundeintersserede føler sig tit uden for fællesskabet hos jævnaldrende, men med oprettelsen af schæfterhundeklubbens ungdomsafdelingen, giver det de unge en mulighed for at være en del at et større fællesskab hvor der er en forståelse for hinanden – Det hjælper dem socialt også udenfor hundeklubben, hvor de får troen på at alt er muligt, og der er plads til dem, for de finder ud af, at det ikke alle der kan håndtere en stor schæferhund i så ung en alder. Iris giver de unge en uddannelse som hundefører på højt plan med alt hvad det indeholder, træning, foder, pleje mm. og Iris hjælper dem op til prøver og støtter dem hele vejen.

Iris er et uovertruffen menneske, der gør sin indsats til perfektion og hun forsætter ufortrøden i en alder af 74 år – Hun har virkelig en game changer og det har hun været i mange år, og jeg håber inderligt at hun nu får den anerkendelse hun ærligt fortjener.

 
6043