10513
Joan Lowe og Anett Kromann er blevet nomineret af Lise

Joan Lowe og Anett Kromann

København og Thy
10513

Joan Lowe og Anett Kromann fortjener en kæmpe anerkendelse for deres frivillige arbejde og indsats.

Ifølge WHO har ca. 750 millioner mennesker stofskifteproblematikker. I Danmark udvikler 15-20% en stofskiftesygdom i løbet af livet.

Symptomerne er diffuse og kommer ofte snigende i form af træthed, depression, vægtproblemer, stress, hårtab eller andet. Alt for ofte bliver stofskiftesygdommene ikke opdaget og/eller de syge bliver fejldiagnosticerede eller de får ikke den korrekte behandling. Mange bliver fejlmedicinerede, undermedicinerede, eller får måske slet ikke den nødvendige medicin.
Dette har store konsekvenser for disse menneskers liv, pårørende og for samfundet. Patienterne forbliver syge og har mange symptomer og de ”kører ofte rundt” i sundhedssystemet i mange år, uden at blive taget alvorligt.
Dette skyldes bl.a. manglende oplysning og forskning på området, men også mangel på viden generelt i befolkningen og også blandt praktiserende læger og sundhedspersonale.

Anett Kromann og Joan Lowe gør et kæmpe stykke arbejde for denne målgruppe af patienter. De har begge oplevet at være meget syge, fejldiagnosticerede og fejlmedicinerede. Det er en stor overset gruppe patienter, som ikke får den nødvendige hjælp og som derfor efterlades ensomme, isolerede og invaliderede, men som faktisk har brug for udvidede blodprøver til udredning af stofskiftesygdom og hjælp til medicinering.

Siden 2013 har de sammen kæmpet for at dele viden, erfaringer, oplysninger og for at få mere opmærksomhed på stofskiftesygdomme og de følger, som rammer en så stor del af Danmarks befolkning.

Anett og Joan arbejder for at støtte disse patienter og har skabt foreningen og facebookgruppen ”stofskiftesupport”, som er oppe på næsten 14.000 medlemmer. Her deles viden og udveksles patientfaringer, planlægges arrangementer, netværksmøder, foredrag og demonstrationer.
Desuden har de oprettet en dansk hjemmeside stofskiftesupport.dk, som indeholder mange internationale artikler, nyeste viden, forskningsresultater, oplysning om medicintyper og blodprøver, formidling, arrangementer osv. Hjemmesiden hjælper mange stofskiftesyge, deres pårørende, men også læger og sundhedspersonale.

Anett og Joan fortjener en stor tak og anerkendelse for deres frivillige arbejde og deres indsats for at hjælpe mange syge mennesker til at blive klogere på deres helbred og få hjælp til diagnosticering og til den rette medicinering. Deres arbejde hjælper hver dag, tusindvis af mennesker til at få et bedre liv.

Et stort knus og tak til dem, med et stort ønske om at de tilgodeses Fællesskabsprisen 2017. ♥

 
10513