122
Liane Zimsen Dambo er blevet nomineret af Tina

Liane Zimsen Dambo

København
122

En kold dag i Påsken oplevede min familie og jeg for første gang Vesterbros gadepræst Liane Zimsen Dambo, som kom cyklende i fuld mondering med en præstekollega siddende nede i christianiacyklens lad. Tilsammen var de to et helt påskeoptog, men på ægte vesterbro-facon. De delte balloner og påskeæg ud, og talte med alle der gad stoppe op. Liane er en ægte fest at tale med, og som gadepræst på Vesterbro møder hun mennesker, der ofte ikke har noget bedre sted at gå hen end gaden. Hun er et holdepunkt for dem der ikke har nogen eller noget, og det er hun med et helt særligt overskud og glæde.

Liane blev indstillet som Årets Vesterbroer i 2016. I indstillingen står der: “da en af vores venner døde, og skulle herfra , var der ingen familie der kunne tage over…. I samarbejde med anden social forening … Lavede Liane en rørende bisættelse…
Hvor vi kunne tage afsked…. Det var stort… Men sådan er hun bare….. Mange på Vesterbro kender til hende…, men hvor ville det være vidunderligt hvis der var flere der kom til at kende hende…”. Det samme vil jeg sige her: Lianes betydning for fællesskabet rækker langt ud over det kristne budskab og dem der lige er så heldige at møde hende på sin vej. Derfor fortjener Liane Zimsen Dambo Fællesskabsprisen.

 
122