650
Nanna W Gotfredsen er blevet nomineret af Jeannette Søs Bøge

Nanna W Gotfredsen

København
650

Nanna W. Gotfredsen – Gadejuristen – laver opsøgende juridisk rådgivning der tjener stofmisbrugere og gadebaserede sexarbejdere og kæmper for at mindske skaderne fra stofbrug og narkotikaforbud. Nanna er fortaler for skadereducerende projekter og har startet kampanger mod kriminalisering af sexarbejde og mere generelt arbejdet hen imod reformer af den udbredte anvendelse af strafferetten i håndtering af komplekse fænomener som stofmisbrug og sexarbejde udgør. Gadejuristen har spillet en central rolle ved etablering af heroin-understøttende behandling i Danmark og landets første overvågede infektionsfaciliteter.

Nanna har en indædt vilje og stædighed når det gælder om at hjælpe og kæmpe for de mest udsatte og krøllede eksistenser på stenbroen. Nanna laver et kæmpe oplysningsarbejde i samarbejde med forskellige aktører. Hun oplyser både det omgivende samfund, medierne og politikerne om hvordan det er at være i klemme i et system som kun i ringe grad tilgodeser de mest sårbare. Om du henvender dig fra stenbroen eller fra Nordjylland, så står Nanna klar med råd og hjælp.

Nanna har et KÆMPE hjerte og bruger ikke kun sig selv fagligt. Hun knytter varme relationer til de mennesker hun arbejder og kæmper for.

Nanna var før jul i medierne omkring hendes rigtige gode ven Krølle som hun har kæmpet sammen med i mange år. Krølle og Nanna kæmpede for at Krølle kunne få en pension på baggrund af et liv på stenbroen og en masse forskellige fysiske udfordringer med sygdom. Krølle nåede lige inden sin død at blive tilkendt pension. Desværre døde han inden han nåede at få udbetalt sin første pension. Nanna var med ham hele vejen og deres venskab stærk og varm.

Jeg håber inderligt at Nanna vinder Fællesskabsprisen. Hun kæmper som samme side med dem, som de færreste gider at interesserer sig for. Nanna ér indbegrebet af fællesskab. Hun evner at samle stærke kræfter og kæmpe for de som har allermest brug for hjælp, omsorg, en varm kop kaffe og et menneske der kan handle.

Nanna W Gotfredsen er hermed indstillet til Fællesskabsprisen 2017.

 
650