78
X-Men er blevet nomineret af Marianne

X-Men

Amager
78

X-men arbejder benhårdt på at skabe bedre vilkår for unge udsatte i Urbanplanen i København. X-men er opstået som en del af et forskningsprojekt, men praktiseres nu frivilligt af de tre unge mænd; Erkan, Faisal og Illias, der selv er opvokset i Urbanplanen og hvis hjerter banker for at vende den negative udvikling i området.

Mens andre projekter sporadisk sætter ind for at vende udviklingen i Urbanplanen, er X-men tilstede 24/7 for de unge og de står altid til rådighed for områdets beboere, når der er brug for dem. X-men gør alt for selv at løse områdets problemer, ikke fordi de ikke vil involvere andre, men fordi de ved, at det kan betale sig at vide, hvem det er der står uden uddannelse og arbejde, hvor de bor og snakker deres sprog.

Erkan, Faisal og Illias har selv været i samme situation, og har haft kontaktpersoner og kriminalitet tæt ind på livet ligesom de unge de arbejder med. Deres indsats er fantastisk, og afgørende for at få områdets unge til at genoverveje deres liv eller erstatte kriminalitet med en anden form for fællesskaber, uddannelse eller et arbejde. Derfor fortjener de i den grad nomineringen til Fællesskabsprisen 2017.

Projektet X-men er faciliteret af adjunkt og ph.d. Mette Bladt fra UCC, hvor Erkan og Faisal også er i gang med at tage en uddannelse som pædagoger.

 
78