En kostumeklub, som laver "de ondes" kostumer fra Star Wars filmene. Medlemmerne bruger mange timer og egne penge på at lave så nøjagtige dragter som muligt for så at vise dem frem til forskellige arrangementer i hele landet. Klubben er udnævnt som ambassadør for Make-A-Wish her i Danmark, og har allerede hjulpet med at overrække ønsker. Klubben tager bl.a. også rundt til forskellige sygehuse i hele DK, sidst var her for nyligt på Skejby sygehus, hvor besøget startede i Familiehuset hos de familier, som er nødt til at bo tæt på deres indlagte barn, for så at besøge de forskellige børneafdelinger på selve sygehuset. Medlemmerne tager også afsted til børnefødselsdage, Julemærkehjem, besøger skoler og meget mere, hvor man kan støtte børn og give dem et afbræk fra hverdagen på en sjov måde. Derudover indsamler klubben penge gennem de store arrangementer, som klubben laver i forbindelse med filmpremierer og messer, som ubeskåret doneres videre til en af de fonde, som klubben støtter. Klubben er desuden godkendt af Disney og Lucas Film til at bære dragterne og repræsentere Star Wars universet. Se mere på klubbens hjemmeside : http://www.danishgarrison.dk

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at 501st. Legion Danish Garrison fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter 501st. Legion Danish Garrison ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede