Jeg vil gerne indstille Terese Mersebak og Andreas Stibolt Truelsen til Fællesskabsprisen. I 1990´erne oprettede Terese et værested i Guldbergsgade der efterfølgende fik støtte fra Københavns Kommune. Et tilbud til børn og unge, som er eller har været anbragt uden for hjemmet. Hvorfor vil jeg indstille Terese? Fordi hun siden 90´erne har reddet rigtigt mange børn og unge - som i dag kan have et almindeligt voksenliv trods de ar, de bærer med sig fra deres barn- og ungdom. Hun har altid været der for dem uagtet tiden på døgnet. Hun har ligeledes været der for plejefamilierne, når tingene blev svære. Der er ingen tvivl om, at havde vi som plejefamilie ikke haft hende, så havde vi evt. været nødt til at give op. Istedet sidder vi idag med et voksent menneske, der trods sine oplevelser, idag er en driftig ung mand, som stadig er vores og en del af vores liv for altid. Terese skabte et sted, hvor de anbragte børn og unge kunne og kan komme og møde ligesindede. Et sted hvor de kunne og kan være i trygge rammer og se, at de ikke er alene. At der var (og er) andre børn og unge, der boede/bor i plejefamilie eller på institution. Nogle der forstod, hvordan det var/er. Og nogle der kunne gribe dem - også efter de blev 18. Terese skabte gruppeforløb, hvor børnene kom afsted på ture, hvor tilliden blev opbygget ikke bare ift. at være i det liv, de stod/står i, men også at tale om det, de har med sig. Og nøj hvor de voksede inden i og i verdenen. Og er de smukkeste mennesker i dag. Der blev skabt en mentorordning, hvor tidligere anbragte fik en uddannelse til at være mentor for nuværende anbragte. Og sikken en gave at give ikke bare en tidligere anbragt men også det barn, der kan spejle sig i nogle, der er ældre og har oplevet det samme. Et menneske som Terese, der gennem næsten 25 år har taget sig af så mange små mennesker og givet dem håb og drømme fortjener at blive anerkendt for sit arbejde. Hvorfor vil jeg indstille Andreas? Andreas er en af de unge, som har været en del af De 4 Årstider, siden han var 11 år. Og som Terese har haft en stor del af, at han er den han er idag. Og så er han mit plejebarn. Og jeg hans moster. Andreas blev slægtsanbragt hos mig og min mand, da han var 9 år gammel. Flyttede hjemmefra, da han var 18 og er idag en del af mit liv. Som jeg plejer at sige: Han er mit hjertebarn. Andreas er multiomsorgssvigtet og har ADHD. Hans mor alkoholiker. Inden han blev anbragt levede han et omtumlet liv. Har været placeret i husvildebolig med sin mor på Sundholm med alkoholikerne lige neden for vinduet. Har været på observationskoloni under Københavns Kommune, hvor han oplevede mange ubehagelige ting - den ene af dem at blive vækket om morgenen af andre drenge - med knytnæver. Inden da, kom han forbi et par folkeskoler, der ikke var deres ansvar voksent og låste ham inde. Da han bliver anbragt hos mig - kommer han på en specialskole på Vesterbro, hvor der endelig var nogen, der så ham. Inden for et år indhenter han tre skoleår. Og arbejder sig frem til at komme på efterskole og tage en almindelig 9. og 10. klasse. Som 11 årig får vi kontakt til De 4 Årstider og han kommer i gruppeforløb. Og hver torsdag skal han bare i De 4 Årstider, hvor der er aftensmad til alle de børn og unge, der kunne kom. Hans egen lille familie. Andreas får ligeledes en mentor tilknyttet. At han bliver anbragt i trygge rammer og tilknyttes De 4 Årstider, gør, at han langsomt men sikkert finder fodfæste, kommer tilbage i almindeligt skoleforløb, selv tager en mentoruddannelse og tilknyttes en nuværende anbragt ung, tager en uddannelse som karosseritekniker og idag er i job, bruges i Skandinavien og hjemme til at tale de anbragtes sag og været på tv om samme - og ikke mindst har kæmpet sig ud af det, han udspringer af, gør ham til et af de sejeste mennesker, jeg kender. At han har bevaret sit hjerte til i dag at kunne give det videre, han selv har fået, er - ikke at jeg skal negligere min egen rolle som plejemor :-) - et resultat af Terese´s tanke, da hun fik idéen til De 4 Årstider. I et lille folder om De 4 Årstider skrives følgende: Formålet er at give dem et sted, som er deres, hvor de kan være sammen på egne præmisser eller få hjælp og støtte, hvis omstændigheder i deres liv bliver for svære at stå med alene. Gruppen er det bærende element. Et sted hvor børnene og de unge får mulighed for at dele og udveksle erfaringer med hinanden. Samtidig har vi meget positive erfaringer med at inddrage unge, som har været igennem et gruppeforløb som formildere og hjælpere for nye børn og unge. I gruppeforløbet indgår spændende aktiviteter og anderledes fysiske oplevelser, end hverdagen kan tilbyde. Ideen med disse oplevelser er, at de kan danne grundlag for en dialog omkring egne og andres grænser og skabe en oplevelse af, at alle har styrker og svagheder, som kan give et frugtbart samarbejde i en gruppe. I de fælles aktiviteter opstår mange følelser, som for den enkelte kan betyde mulighed for at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende og samtidig få oplevelsen af at kunne mere end man troede. Vi ved fra børnene og de unge selv, at en kaotisk opvækst uden kontinuitet og sammenhæng og ofte med traumatiske oplevelser betyder at de, når de bliver lidt ældre, indhentes af fortiden og står med mange uløste problemer og mange spørgsmål til egen opvækst. Dette påvirker deres mulighed for at komme styrket gennem en pubertet. Gruppeforløbet kan betyde mulighed for øget indsigt oh forstpelse af eget liv og derved lette overgangen til et liv som voksen. Gennem samvær med børnene og de unge, har De 4 Årstider in indsigt og viden, som har ændret vores måde at arbejde og være sammen med børnene på. De 4 Årstider har som professionelle en tendens til at tage udgangspunkt i en behandlerrolle, i tilbud og foranstaltninger, og til tider har vi glemt at vise ydmyghed og respekt over for disse børns meget komplekse problemer og livsomstændigheder. Det kan være vanskeligt for os i voers professionalisme at nå ind til det barn, vi skal støtte og hjælpe og så omsat vores gode faglige intentioner i praksis. En vigtig viden De 4 Årstider har fået med sig er, hvor gode og betydningsfulde børn og unge er som formidlere i forhold til deres eget liv og i dialogen med hinanden. Vi tillægger det afgørende betydning for udvikling og kvalificering i arbejdet med børn og unge, at vi lytter til dem, taler med dem og unddrager deres erfaring for derved at give dem mulighed for sat leve med og finde læsninger på deres egen livssituation. De børn og unge, De 4 Årstider har haft kontakt med, føler de sig usynlige og oversete. Vi har derfor følt os forpligtet til at videreformidle deres ord og erfaringer (ved citater - der er gengivet ordret, for at give disse børn og unge mulighed for at blive hørt og set)" "Når jeg omfavner min plejemor, kommer jeg til at tænke på min mor, og så får jeg dårlig samvittighed" (pige, 13 år) "Først da jeg var 12 og gik på politistationen skete der noget. Da havde min mor ikke været hjemme i flere dage - men jeg havde det dårligt med det, for jeg elskede hende jo" (pige, 16 år) "De voksne siger, de godt kan forstå, det er svært for os, men de kan ikke forstå, at vi så reagerer" (dreng, 14 år) "Hvordan fandt I mig egentlig?" (dreng, 12 år) "Jeg frøs sådan om natten, da jeg lå på trappen, jeg prøvede at gå lidt længere op, men det hjalp ikke..." (dreng, 14 år) "Da jeg først fik taget mod til mig og begyndte at fortælle, fandt jeg ud af, at de andre havde oplevet ligeså mange forfærdelige ting som mig. Så jeg behøver ikke at være så flov over alle de følelser inde i mig selv" (pige, 12 år) "Nogle gange spørger jeg mig selv, hvad jeg laver i den her verden. Om jeg overhovedet bude være her. Så er der straks en anden stemme, der siger: Hvorfor ikke? Bare fordi du ikke har nogen far og mor, kan du vel god få et liv som alle andre". (13 år) I 2016 blev De 4 Årstider lagt sammen med to andre tilbud til unge i kommunen og ligger nu på Vesterbro. Det var og er dog ikke to tilbud, der tager hånd om de anbragte børn og unge, så børnene, der idag er i De 4 Årstider, har ikke samme trygge ramme og forløb, som for bare to år siden. De har ikke deres eget, som de betragtede som deres hjem. Så min indstilling er primært for et hylde en fantastisk kvinde og ung mand, men også for at give opmærksomhed på hvordan en livssjæl har skabt et sted, som hjælper en udsat gruppe, der tit bliver glemt og skal have en større opmærksomhed ikke bare via et selvstændigt værested for dem, men også at de gode takter, der blev sået i 90´erne får lov at vokse. Mette Frederiksens nylige undskyldning på Danmarks vegne til tidligere anbragte viser med al tydelighed, hvor udsat en gruppe, de anbragte børn og unge har været og til dels stadig er. Bedste hilsner, Sophie

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Terese Melbak og Andreas Stibolt Truelsen fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Terese Melbak og Andreas Stibolt Truelsen ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede