ReDI School tilbyder en af de mest marginaliserede grupper i Danmark muligheden for at tilegne sig digitale kompetencer. Kvinder af anden etnisk herkomst - oftest med en traumatisk baggrund som flygtninge - både kan og vil mere end bare de sædvanlige rengøringsjobs. Men i et gennemdigitaliseret land som Danmark mangler selv veluddannede etniske kvinder færdighederne til at navigere tilstrækkelig digitalt. ReDI School lærer kvinderne at bruge IT-værktøjer og forstå deres funktion i moderne jobs - fra almindelig tekstbehandling over NemID til flydende, digitalt samarbejde. Og de får jobs! Ikke længere rengøringsjobs, men jobs med digitalt indhold og fremtidsudsgter. Jobs, som de aldrig ville være kommet i betragtning til uden ReDI Schools indsats. Derfor gør ReDI School en forskel for fællesskabet! https://www.redi-school.org/cph Nyeste: ReDI School har vakt Europakommisionens næstformand, Margrethe Vestagers, interesse. I sin egenskab af formand for 'Kommissærgruppen om et Europa Klar til den Digitale Tidsalder' har hun i juni 2020 aflagt ReDI School Copenhagen et besøg og udtrykt sin glæde over og støtte til det stykke arbejde, skolen udfører for at tage en marginal gruppe i Europa med ind i den digitale tidsalder.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at ReDI School Copenhagen fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter ReDI School Copenhagen ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede