Jeg og hele min familie ønsker at indstille SMILFONDEN til årets fællesskabspris. Som forældre og familie med et kronisk sygt barn må vi sige at SMILFONDEN og alt hvad de gør for familier som os, ikke kun for det syge barn men også for forældre og søskende, det betyder ALT i en presset og hård hverdag. SMILFONDEN laver arrangementer, på sygehusene, tager på besøg hos indlagte børn med gaver og hygge, inviterer i biografen teatret legoland og mange andre ting - når det altså ikke lige er Corona tid, men selv nu formår de at sprede SMIL i hjemmene, de har lavet SMILTV der hver dag sender tv med alverdens ting og sager hele familien kan være med til, kreativt, madlavning, sang, quiz, og meget mere, og de giver en masse hårdt trængte familier et fælleskab på tværs af diagnoser og danmark - det er FANTASTISK. Vi var så heldige sidste år at blive inviteret på SMILCAMP en uge på hotel sammen med 20 andre SMIL familier. Alle med det til fælles at vi har et kronisk eller alvorligt sygt barn. Den ferie er den bedste ferie og det bedste minde i de sidste mange år. Det var en uge fyldt med glæde SMIL fællesskab nye venskaber og oplevelser for alle i familien. En uge hvor skuldrene blev sænket helt ned og ny energi kom til og en masse nye venskaber opstod. SMILFONDEN ved Sisse Fisker fortjener om nogen at få fællesskabs prisen. De er indbegrebet af fællesskab-på-tværs-af-diagnoser og sammen-hver-for-sig. Mange hilsner Susanne Bay Breiting mor til Thea der er kronisk syg og 2 store søstre.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at SMILFONDEN V.Sisse Fisker fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter SMILFONDEN V.Sisse Fisker ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede