baba er et fællesskab for fædre, hvor frivillige styrker fædres deltagelse i børns liv, skaber sammenhængskraft på tværs og gennem dialogmøder forbedrer samarbejdet mellem fædre og børneinstitutioner, skoler, SSP og socialforvaltning m.f. baba har 150 frivillige fædre i 11 områder i Danmark. De frivillige tilbyder lokale fællesskaber for fædre, der har brug for det, og skaber en kultur, hvor fædre tør tale om svære ting. Noget fædre er dårlige til og som koster dem 7 år af deres liv ifølge nyeste forskning. Ligeledes laver de frivillige aktiviteter for børn og familier, primært i de udsatte boligområder. De deler viden om, hvorfor det er vigtigt, at man som far er der for sine børn, og inspirerer andre fædre til at være positivt tilstede i deres børns liv. De frivillige skaber bro og forståelse og nedbryder fordomme. Under Corona-tiden har de frivillige sammenlagt nået ud til 4500 andre fædre/familier med sproglige vanskeligheder ugentligt med viden om COVID-19 med henblik på at undgå stor smittespredning i tætbeboede områder med høj koncentration af beboere, der ikke har kunnet forstå myndighedernes officielle retningslinjer på dansk. Baba er indbegrebet af fællesskab! baba er åbent for alle fædre og folk, der vil støtte op. De frivillige taler 44 forskellige sprog og bruger mangfoldigheden til at skabe forståelse for, at en far, er en far – uanset baggrund, etnicitet, religion, uddannelses- og indkomstniveau m.v.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at baba – fordi far er vigtig fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter baba – fordi far er vigtig ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede