LandbrugsLauget indstilles til Fællesskabsprisen fordi det er et levende og åbent fællesskab for alle, der gerne vil have fingrene i jorden. 30-35 mennesker deltager hver måned i drift og aktiviteter på LandbrugsLaugets gård, Brinkholm ved Karise. Det er muligt for alle at købe en andel i LandbrugsLauget uden betingelser i øvrigt. Lysten til fællesskab driver værket, og alle er velkomne til at deltage i aktiviterne på gården, også uden at være andelshaver. LandbrugsLauget og driften af gården er medlemsstyret med generalforsamlingen som øverste myndighed. Indstillingen til Fællesskabsprisen er et honnør til de 500 mennesker, som for snart 20 år siden investerede deres sparemønt i drømmen om at producere deres egne økologiske fødevarer på en fælles gård med gode vilkår for mennesker og dyr. Prisen vil blive brugt til at forbedre toiletforholdene for besøgende på gården, så det kan blive muligt at invitere endnu flere ind i fællesskabet.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at LandbrugsLauget fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter LandbrugsLauget ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede