Barselsakademiet KBH tilbyder forældre på barsel foredrag, som handler om alt muligt andet end baby og barsel. Her kan man med ro i maven tage babyen med til et spændende foredrag uden at bekymre sig om at forstyrre andre med babylyde, amning osv. Barselsakademiet KBH er et frivilligt projekt startet af Mette, der selv var på barsel med sit andet barn og savnede at bruge sit hoved og få spændene, inspirerende tanker ind i en tid, hvor man , på trods af at have fået et nyt menneske ind i sit liv, er meget alene. Barselsakademiet KBH er både et mødested og et fagligt indspark i en hverdag, der er præget af bleskift, gylp og amning – og ikke særligt meget andet. Foredragene har indtil videre har haft temaer som flygtninge, folketingsvalg, klima, Syrien, integration, ligestilling og menneskerettigheder og meget mere. Mette har afskrevet sig selv fra at få løn for at holde billetprisen på et leje folk, som på barselsdagpenge har lyst og råd til at tage del i, og hver gang dukker hun op med nybagte boller og kaffe til alle, der deltagere. Alt sammen som eneste frivillig, koordinator, ordstyrer og billetformidler på projektet. Barselsakademiet skaber fællesskab blandt mødre og fædre i en tid, hvor man er meget alene, og giver mulighed for faglig input og udsyn uden dårlig samvittighed over at skulle forstyrre de andre deltagere. Mest af alt understreger Barselsakademiet, at barslen ikke kun er en periode, der handler om øget livskvalitet for barnet, men også for mor og far.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Barselsakademiet KBH fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Barselsakademiet KBH ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede