Troopers For Charity er et fællesskab for voksne og børn stiftet af Star Wars entusiaster i august 2017. Fælleeskabet bygger på 3 grundlæggende kerneværdier – Fællesskab, Frivillighed og Forståelse. Formålet med fællesskabet er at forene det at gøre gode gerninger for andre, herunder specielt udsatte børn og unge, samtidig med, at de har det sjovt og viser deres Star Wars dragter frem. Alt arbejdet er 100 % non-profit og alt arbejde udføres ganske gratis og uden vederlag. De opfordrer i stedet til, at man overvejer, om man evt. har mulighed for at donere et valgfrit beløb til et velgørende formål i Troopers For Charitys navn. Derved er både de og kunderne med til at sikre udsatte børn og unge alle tænkelige muligheder for at få den hjælp og støtte, som de har brug for. Det at udføre gode gerninger for andre er omdrejningspunktet for deres arbejde, uanset om dette måtte være ved et besøg på børnehospitalerne, julemærkehjemmene, en børnefødselsdag, en begravelse eller gennem et decideret indsamlingsevent sammen med en af deres samarbejdspartnere. I Troopers For Charity er de gode gerninger, de gerninger der kommer fra hjertet. Fælleskabet har på nuværende tidspunkt over 80 voksen- og børnemedlemmer, og er stødt voksende – både i medlemstal og samarbejdspartnere, og har siden august 2017 været ude til over 100 events og samlet tæt på 50.000 kr. ind til velgørende formål. Man kan læse mere om dem på deres hjemmeside: www.troopersforcharity.dk eller på deres Facebook side.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Troopers For Charity fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Troopers For Charity ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede