Jeg vil med kæmpe stolthed og ære nominere Hanne (sygeplejerske/ Trisse i psykiatrien øst Fjorden Roskilde). For 8 år siden havde jeg mit første møde med Hanne i forbindelse med min første indlæggelse og siden den gang har Hanne haft en kæmpe plads i mit hjerte! Den bedste måde jeg kan beskrive Hanne på er, at hendes funktion hos mig har været at være min hjerteløber, min hjerte starter samt min EKG observation. Jeg har siden første møde haft den største respekt, følt den største omsorg og hvis det ikke havde været for hende, så havde jeg været død for en del år siden. Jeg har nærmest boet på lukket afdeling igennem de sidste 7 år og i de år har jeg haft mange selvmordsforsøg, jeg har ikke tal på hvor mange gange, at Hanne har gjort at jeg er overlevet. Hun har været kommet i raket fart præcis som en hjerteløber, hun har stukket en finger i såret for at stoppe blødninger, givet stød i krop og sjæl for at jeg har overlevet, og bedst af alt hun har sørget for at mit liv har haft mulighed for at blive ved med at leve! Det findes ikke nok ord i verden som kan beskrive, hvor taknemmelig jeg er for at hun er der i psykiatrien! Hvis man skulle finde en tekst som passede allerbedst på Hannes funktion og indflydelse på mit liv, så ville jeg helt klart mene at alt i Celine Dions sang “because you loved me” beskriver Hanne på alle leder og kanter!

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Hanne Holdt fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Hanne Holdt ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede