Hus Forbi er en forening for både hjemløse og skæve eksistenser. Det er et sted hvor ingen er over fællesskabet! Et sted hvor der er plads til alle! Fællesskabet i Hus Forbi er enestående, da alle kommer i forskellige aldre, størrelser og levemåder. Selv hvis man ikke føler man passer ind nogen steder, så passer man alligevel ind i Hus Forbi, - for du er nok ikke den eneste som har det sådan. Dermed har Hus Forbi formået at skabe et fællesskab, for nogle af dem som har allersværest ved at passe ind i fællesskaber. Derudover skaber de arbejdspladser, hvor alle kan være med! Både i form af avissalget, men også med nye initiativer som Pant for Pant. Salget af aviser, har fokus på mødet mellem sælger og køber, og derfor kan man ikke købe avisen digitalt. Mødet mellem mennesker er det vigtigste. Hvis man læser avisen, vil man hurtig opdage at der er fokus på hvad vi er fælles om og ikke hvad der gør os forskellige. Vi er alle mennesker, udsat eller ej. Dermed er der fællesskab i form af kollegaer og venskaber - og ikke mindst at skabe noget fælles med dem, vi er forskellige fra.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Hus Forbi fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Hus Forbi ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede