MENTORBARN gør et fantastisk arbejde for at sikre, at danske anbragte børn får solide relationer samt en bedre fremtid. MENTORBARN bringer frivillige mentorfamilier og anbragte børn sammen, så anbragte børn får mulighed for at blive en del af en families helt almindelige hverdag en til flere gange om ugen. Anbragte børn får herigennem oplevelser såsom at smøre madpakker, spise aftensmad samt hyggelige stunder sammen med en familie – oplevelser som børnene ikke får på børnehjemmet. MENTORBARNs indsats gavner ikke kun de anbragte børn men også samfundet, da MENTORBARN fungerer som en forebyggende indsats i forhold til at hindre negativ social arv. Statistikker viser, at anbragte børn bl.a. klarer sig dårligere i skolen, har dårligere helbred og begår mere kriminalitet. Dette vil MENTORBARN gerne hjælpe anbragte børn væk fra ved hjælp af en relation til en mentorfamilie. Ditte Reedtz startede MENTORBARN op under navnet EOCASE tilbage i 2014, og arbejder stadig med fuld styrke og et kæmpe engagement for at få etableret MENTORBARN i flere kommuner landet over. Indsatsen, som MENTORBARN udbyder, er afgørende og utrolig betydningsfuld for anbragte børn. Indsatsen byder de anbragte børn ind i fællesskabet, og den gør og kommer til at gøre en massiv forskel fremover.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at MENTORBARN – relationer for livet fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter MENTORBARN – relationer for livet ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede