Jeg vil gerne indstille vores netværksgruppe for yngre kræftramte på Sydsjælland, Møn Lolland og Falster. Denne gruppe har været og er stadig en kæmpe stor del af mit liv. At få en kræft diagnose som ung giver et helt andet liv. Et andet liv end forventet, planlagt eller drømt om. At få sådan en diagnose som ung, er noget man skal leve med resten af livet - hvor kort eller langt dette end måtte være. Heldigvis for os og dem vi har kære, bliver der gjort meget inden for forskning, behandling osv., så vi er mange, der får chancen for at få et andet og nyt liv, når vi er blevet kræftfrie. I vores netværksgruppe har vi alle på egen krop, erfaringer med at få en kræftdiagnose, behandling, bivirkninger, at mærke ensomheden, frustrationerne, angsten - ja, kort sagt alle de livsændringer, der følger med sådan en besked. Mange af livets store spørgsmål, bliver vi lige pludselig nødt til at tage stilling til, og det hjælper vi hinanden med i netværksgruppen. Vi mødes èn gang om måneden til et netværksmøde. Derudover, har vi også holdt temaaftener-/dage, biografture, wellness-tur, og ikke mindst vores årlige deltagelse til “Stafet for livet”.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Netværket for yngre kræftramte fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Netværket for yngre kræftramte ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede