Jeg vil gerne indstille Offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Siden 2006 har Universitetet formidlet naturvidenskab gennem offentlige foredrag. Først var det begrænset til Søauditoriet i Aarhus, men i dag livestreamer Universitetet forelæsninger til 150 steder i Danmark og et par steder i udlanet. Gennem denne form for formidling er det lykkes at samle mennesker i hele Danmark på samme tid og skabe et fællesskab på tværs af landet i forsamlingshuse, fælleshuse, biblioteker og mange andre steder. Samtidig bliver naturvidenskab formidlet professionelt til alle befolkningsgrupper. Universitetet udvikler også hele tiden konceptet og benytter sig af de teknologiske muligheder. Holdet bag forelæsningerne fortjener fællesskabsprisen for at danne et fællesskab på tværs af alder og geografi gennem formidling af naturvidenskab til den ”almindelige dansker” https://ofn.au.dk/

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Offentlige foredrag i naturvidenskab fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Offentlige foredrag i naturvidenskab ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede