SMILfonden er en fantastisk organisation som gør en kæmpe indsats for børn med kroniske og alvorlige sygdomme. SMILfonden har fokus på de børn som ikke allerede er dækket af en organisation og samtidig husker de hele familien bag. Det er nemlig også forældre og søskende til det syge barn som har brug for støtte og positive oplevelser. De sørger for at møde børnene i børnehøjde og skaber smil i den triste hverdag - både på sygehusene men også i hjemmet. De laver oplevelser hvor familierne kan være sammen og få et pusterum samtidig med at de møder familier i lignende situationer så dermed skabes der også særlige relationer og netværk på tværs af Danmarks regioner. Derudover har de også deres årlige SMIL sommercamps hvor familierne kan komme på ferie og slappe af i trygge omgivelser og være sammen på en anden måde end deres hverdag med jævnlige sygehusophold. Jeg synes at SMILfonden fortjener at vinde fællesskabsprisen for deres store indsats for disse skønne børn og deres seje familier.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at SMILfonden fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter SMILfonden ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede