Kære Fællesskabsprisen Bitten Vivi Jensen har om nogen bidraget til et fællesskab, her er hvorfor: Som partsrepræsentant, whistleblower og social frihedskæmper er Bitten ubetinget en af Danmarks helt store frontkæmpere for de udsatte, de syge og de handicappede, herunder særligt i lokalsamfundet i København. Som tidligere ansat i kommunen har hun som whistleblower afsløret massiv ulovlig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune og været i retten for det. Derudover har hun som partsrepræsentant hjulpet massevis af syge københavnske borgere med at kæmpe deres sag overfor kommunen i årevis. Over 100 sager har hun vundet, det siger ikke så lidt. Som social frihedskæmper i det lokale samfund, systemkritiker og retfærdighedskriger i den sociale modstandsbevægelse, der dækker over flere grupper for de socialt udsatte samt syge, har hun ganske uselvisk rejst den ene debat efter den anden i medierne om samfundets svageste i København for at skabe bedre forhold for alle dem, der desperat kæmper på samfundets rand. Hun er stædig, skarp og med stor gennemslagskraft formulerer hun sig velovervejet med lige dele logik, overblik og svirpende, berettiget kritik overfor de magthavende. Hun har så sandelig sat debatten om social retfærdighed på tapetet lokalt, og også på det nationale medielandskort. Bitten Vivi Jensen er et forbillede for os alle, og derfor fortjener hun om nogen denne pris. Her er en god beskrivelse af, hvem Bitten Vivi Jensen er, og hvad hun kæmper for: "Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal vokse op i et usolidarisk samfund", Information, 04.04.2017: https://www.information.dk/indland/2017/04/oensker-boerneboern-vokse-usolidarisk-samfund Og her er bare lille udpluk af alle de gange, hun har brudt lydmuren til medierne: "Solidaritetsmanifestation: Massiv støtte til Bitten Vivi Jensen", Arbejderen, 30.01.2020:" https://arbejderen.dk/indland/massiv-st%C3%B8tte-til-bitten-vivi-jensen "Forfatter: Kommune har kun politianmeldt whistleblower, fordi hun er kritisk", A4nu, 27.01.2020: https://www.a4nu.dk/artikel/frederiksberg-kommune-har-anlagt-retssag-mod-whistleblower-paa-grund-af-systemkritik "Bitten blev modtaget med klapsalver bag Frederiksberg Rådhus. Hun er alt, hvad de gik og håbede på.", Berlingske, 30.01.2020: https://www.berlingske.dk/hovedstaden/bitten-blev-modtaget-med-klapsalver-bag-frederiksberg-raadhus.-hun-er "Bitten efter dom: ”Det var bedre, hvis de satte mig i fængsel – jeg kæmper videre”, TV2 Lorry, 06.02.2020: https://www.tv2lorry.dk/frederiksberg/bitten-efter-dom-det-var-bedre-hvis-de-satte-mig-i-faengsel-jeg-kaemper-videre Jeg håber, at I vil tage denne indstilling med i jeres overvejelser.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Bitten Vivi Jensen fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Bitten Vivi Jensen ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede