På meget kort tid stiftede en håndfuld entusiaster foreningen "Små Armbevægelser" som på rekordtid skød et fantastisk koncept afsted til alle musikglade mennesker fra hele Danmark. Svendborg var fra den d. 31. juli til 8. august vært for en række forrygende koncerter i Svendborgs ideelle omgivelser. Hyggelige baggårde, haver og listige steder var taget i anvendelse og dannede rammen for hvad der endte med at blive sommerens hyggeligste “festival” - 5700 summer. Svendborg summede på den gode måde med masser af fantastiske kunstnere på scener rundt i byen. Foreningen "Små Armbevægelser" har formået at give Svendborg (og alle dens indbyggere og besøgende) en oplevelse vi bare VIL have mere af. De har nemlig give os muligheden for fællesskab og glæde i en tid hvor der mere end nogensinde har været brug for at være fælles om noget. Derfor skal folkene bag "Små Armbevægelser" naturligvis indstilles til fællesskabsprisen. For det har de fortjent.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Foreningen Små Armbevægelser fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Foreningen Små Armbevægelser ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede