Vi er ca 30 frivillige mentorer i alle aldre, der støtter unge sårbare mennesker i alderen 15 - 25 år i Frederikshavn Kommune. Støtten består i at støtte den unge til at skabe sig en værdig hverdag. Få støtte til at holde fast i en uddannelse, at være støtte ved samtaler med sagsbehandlere mm og være det netværk som den unge ofte ikke har. Det kan også være hjælp til at komme til læge eller samtale hos en psykolog. Den største hjælp er ofte at der bliver lyttet til den unge, uden at være fordømmende. Alene det at ha en skulder at græde ud ved.. De unge "spottes" af SSP i kommunalt regi, hos sagsbehandlerne og familieafdelingen hos kommunen. Vigtigst er, at den unge har lyst og kan se formålet med at få en frivillig mentor. Derfor holdes et møde mellem den unge og projekt lederen for de frivillige mentorer. Her får man sig en snak om hvad behovet er, og om den unge tænker at det skal være ung/gammel mentor, eller dame/mand. Mentor og den unge mødes første gang sammen med projekt lederen og der laves en aftale om at det er på frivillig basis, både for mentor og den unge, og at det kan afbrydes af begge parter. Denne frivillighed har meget stor betydning for den unge. At vi gør det fuldstændig frivilligt og ulønnet, "bare" fordi vi har lyst. Det bliver ikke indberettet noget til kommunen, intet skrevet ned og den unge mærker omsorg og varme, noget der bestemt ikke er hverdag for dem. Projektlederen er ansat i Ungeenheden på Frederikshavn kommune og er med på kommunens budget med en halvtids stilling til projektet. Det er den eneste økonomi der er i projektet. Hvis vi ønsker at foretage os noget med den unge, bruge offentlige transportmidler, indgangs billetter mm er det helt for egen regning. At man har lyst til at gøre det for den unge, kan vi også mærke betyder noget. Vi har 1 ungt menneske pr mentor og er støtte for dem, indtil udfordringerne er mindre, og de kan være i deres egen hverdag og den er sat mere i struktur. Det kan tage flere år for nogle, og kortere tid for andre.. Men helt sikkert føler alle vi mentorer at vi gør en forskel og at vi gør noget for fællesskabet. Derfor indstiller vi Frederikshavn Frivllige Mentorer, med Margaretha Cedergren som projektleder.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Frederikshavn Frivillige Mentorer fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Frederikshavn Frivillige Mentorer ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede