Helle Nees er en unik ildsjæl, der ikke kan få nok af at gøre en forskel for vores samfunds allermest udsatte. Når hun ikke passer telefonen som frivillig på Misbrugsportalen, er hun optaget af at knytte venskaber mellem udsatte og hjemløse borgere og de mange frivillige, som har mod på at blive netværksven. Helle har altid mindst 2 telefoner på sig, og er der for de frivillige og de udsatte borgere næsten døgnet rundt, for at sikre at venskaber går godt. Og så er hun selvfølgelig også selv netværksven på fjerde år. Hun er dedikeret til at ingen skal være alene, og har også et stort hjerte for især hunde, hvorfor hun også har oprettet Foreningen Take Care, hvor hun arrangerer plejefamilier for hjemløse og udsattes hunde, så de har et sted at bo i tilfælde af indlæggelser ol.

Stem til Publikumsprisen

Synes du, at Helle, frivillig koordinator for Netværskvenner fortjener at vinde publikumsprisen? I så fald kan du kaste lidt kærlighed efter Helle, frivillig koordinator for Netværskvenner ved at give et 'like' eller dele indstillingen med dine venner på Facebook.

Se flere nominerede