MENTORBARN er indstillet til Fællesskabsprisen i 2018. Projektet er startet af Ditte Reedtz med det formål at give børn anbragt på børnehjem en bedre fremtid. Via projektet tilknyttes de anbragte børn i frivillige mentorfamilier, og får derved lov til at opleve fællesskab omkring hverdagsaktiviteter i familien såsom at smøre madpakker, lektielæsning og en tur i biografen.

Vi ringede til Ditte for at fortælle hende, at hun er blevet indstillet til Fælleskabsprisen og til en snak om fællesskab og frivillighed.


Hvad tænker du om at være indstillet til Fællesskabsprisen?

Privat er jeg rigtig stolt, og på MENTORBARNS vegne er det et boost, der kan give vigtig omtale og øge kendskabet til projektet..

 

Hvad fik dig til at sætte projektet i gang?

Jeg har altid været frivillig og startede med at arbejde frivilligt som familierådgiver for sårbare og udsatte familier. Ideen til MENTORBARN opstod, fordi jeg har selv været anbragt på børnehjem og så der, hvor stor en forskel, det gør for børn at være i en familie. Så det startede som en ren hjertesag.

Jeg har samtidig oplevet, hvor stor en forskel frivillighed gør, og selvom vi har med sårbare børn at gøre, og i det hele taget er en sårbar situation, så kan de frivillige godt løfte opgaven.

Det frivillige element er faktisk afgørende, fordi disse børn er vant til at være omgivet af professionelle. De ved godt, at pædagoger får løn for at være sammen med dem. De er bevidste om, at de ’koster’ mange penge, og at hver gang de skal noget, så skal der en bevilling til.

Men vores familier er frivillige, så det betyder, at de selv gerne vil. Her vil både de voksne og børnene i familien være sammen med dem.

 

Hvad driver dig som frivillig?

Det er den forskel man kan gøre, og der skal ikke så meget til at gøre noget. Det er også dejligt at opleve den store opbakning til både ideen og hele vores organisation.

Det er i sig selv en stor glæde at se andre frivillige løfte opgaven. Der er en helt særlig energi i det fællesskab, der opstår i det frivillige arbejde. F.eks. hvad er klokken nu? Den er to en fredag eftermiddag, og de sidder stadig her på kontoret og knokler, selvom de skal hjem og holde påskeferie med deres egne børn... og så er det selvfølgelig helt fantastisk at se den store forskel mentorfamilierne gør for børnene.

 

Hvad er ambitionen/næste skridt for projektet?

Jeg synes, at det er vigtigt ikke kun hele tiden at have fokus på at vokse. Men vi har et klart mål om at øge kendskabsgraden til projektet. Vi vil rigtig gerne holde flere foredrag.

Men vi skal også nå flere af de anbragte børn. Lige nu er vi i Aarhus og er ved starte op i København. Derfra har vi mål om at være i de seks største byer i Danmark (jf. KLs 6-by-samarbejde) og et par mindre byer ud over det.

 

Hvis projektet var en superhelt, hvem ville det så være?

Det ved jeg ikke rigtig. Findes der en superhelt, der er et lille dyr, der puster sig op og bliver meget stor? Det er sådan, jeg ser os. Vi er en organisation, men vi kan favne alle børnene og deres problematikker. Og selvom vi er små, så opleves vi af omverdenen som meget professionelle. Vi er ligeværdige med de store organisationer og kan, som sagt, favne rigtig meget. Men vi puster os op, for man skal være stor for at klare sig ift. til at skaffe midler og ressourcer til det gode arbejde. Det kunne faktisk være rigtig spændende, hvis de frivillige projekter og organisationer blev bedre til at arbejde sammen –  og gik sammen om både dele viden og få det optimale ud af både de økonomiske og menneskelige ressourcer. Det burde der faktisk være en pris for – altså det bedste samarbejdsprojekt.

 

Hvem andre ville du indstille til Fællesskabsprisen?

Det skulle være Projekt Unik, som gør en stor forskel for tidligere anbragte unge.

 

Stafet- spørgsmålet til MENTORBARNl er formuleret af Vaskeriet, som også er indstillet til Fællesskabsprisen. Hvilke tanker har I gjort omkring at skabe fællesskaber på tvær af familier og børn?

Alle mentorbørn får deres egen kuffert fyldt med ting, de har brug for, når de er på besøg i deres mentorfamilier. Det kan være en dagbog, et spil kort, en biografbillet eller et andet gavekort. Så har de noget, de kan lave med deres mentorfamilier, som de også selv godt kan lide at lave.

Der er flere anbragte børn, hvor søskende ikke er sammen. I de tilfælde samler vi mentorfamilierne, så de anbragte børn også er sammen med og laver aktiviteter med deres søskende.

Ift. Mentorfamilierne så har de supervision sammen. De kommer også på weekender sammen, hvor de får undervisning.

 

Som det sidste formulerede Ditte et spørgsmål til YourLocal, som også er indstillet til Fællesskabsprisen. Er du nysgerrig på, hvad det er, skal du følge med her på siden.

En stor tak til Ditte Reedtz og MENTORBARN for at medvirke i interviewet. 

Find MENTORBARN på de sociale medier på:

www.facebook.com/mentorbarn

www.linked.com/mentorbarn

www.instagram.com/mentorbarn