Vaskeriet i Aarhus er indstillet til Fællesskabsprisen i 2018. Og det er bestemt ikke et vaskeri, som dem vi ellers ser i de danske boligforeninger. Her hjælper de superdygtige medarbejdere med at vaske og ordne tøjet samtidig med, at de serverer både kaffe og hygge for de lokale beboere.

Projektet er startet Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen, som det, de selv kalder: ”en øvebane for udviklingshæmmede”. Det vil sige, et sted, hvor udviklingshæmmede på en af samme tid prøver kræfter med at indgå på arbejdsplads, kan afprøve og afklare deres drømme for fremtiden og ikke mindst bliver en del af et fællesskab.

Vi ringede til Katrine og Pia op for at fortælle dem den gode nyhed og til en snak om fællesskab og frivillighed.


Hvad tænker I om at være indstillet til Fællesskabsprisen?

Det er vi vilde med. Super glade. Vi kender godt Fællesskabsprisen, da vi også var indstillet sidste år. Og Raphael, som arbejder på Vaskeriet, er sikker på, at vi skal til København år. Så nu går alle medarbejderne på Vaskeriet og drømmer om turen til København.

 

Hvad fik jer til at sætte projektet i gang?

Vi har lavet mange projekter sammen med alle slags mennesker. Men vi synes, der manglede noget til de udviklingshæmmede.

De drømmer, som alle os andre, om at være en del af et fællesskab, og de drømmer rigtig meget om at have et arbejde. Så vi tænkte, det kan kombineres på et vaskeri.

 

Vi fik af vide, at vi skulle have penge til projektet, så skulle vi lave en forretningsplan. Vi er socialpædagoger, så det vidst vi ikke noget om, så vi tog på kursus. Men der gik ikke særlig lang tid før vi mærkede, at det bare ikke var os. Vi gør det selv!

Vi vil ikke spørge om lov og ikke spørge om penge – så kan vi bare komme i gang. Så vi startede uden tilskud, og definerede i stedet selv tre bundlinjer: fællesskab, øvebaner og vasketøj, og der skal være lige meget af alle tre.

Det har været en befrielse. Vi finder vi ud af tingene henad vejen. Det er ikke så svært, og man skal bare huske, at det ikke behøver være et fint sted eller være smart. Fællesskaber kan skabes hvor som helst. Det er Vaskeriet et bevis på.

Og så er der bare rigtig mange søde mennesker, der gerne vil hjælpe. Når der er noget, vi ikke kan, så står andre klar til at hjælpe. Der er fx lige nogle af vores frivillige, der har lavet en køreordning. Nu er det meget nemmere at levere de store portioner med rent vasketøj. Det var lidt svært med bybussen.

 

De udviklingshæmmede, der arbejder på Vaskeriet, er alle på førtidspension, og for flere af dem er det her deres første job. Så de skal prøve kræfter med, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, hvordan det er at have kontakt med en kunde osv. De skal også øve sig på at drømme om fremtiden. Det glemmer vi nogle gange, så det kan godt være svært. Heldigvis må tingene her tage den tid, de tager. En af pigerne har fundet ud af, at hun drømmer om at arbejde en børnehave, én anden, at hun gerne vil arbejde hos en blomsterhandler. Når de er klar, så hjælper vi dem videre, men de må blive her, så længe de vil.

 

Hvad driver jer som frivillige?

Vi kan bare det der med skabe fællesskaber… og ja så kan vi ikke lade vær.

Vi laver fællesskaber for alle. Selvfølgelig er der fokus på at skabe øvebaner for de udviklingshæmmede, men Vaskeriet er for alle.

Vi ser en tendens til, at vi hele tiden opdeler os i grupper, så vi ender med primært at være sammen med mennesker, der ligner os selv. Det ønsker vi ikke, vores mål er mangfoldighed.

Det er ikke kommunen eller det offentlige, der skal skabe mangfoldighed, det skal vi og lokalmiljøet. Os der kan, skal gå det stykke ekstra. Vi har fx lige fået to nye frivillige, som er nyuddannede ergoterapeuter. De havde ingen ide, om at de ville arbejde med udviklingshæmmede, men nu er de her.

 

Hvis I var en superhelt, hvem ville det så være?

Så er vi Pippi Langstrømpe. Hun gør bare tingene. Hun siger: ”Det ved jeg ikke, men det kan vi godt”. Og så er det også meget sejt, at hun kan løfte en hest. Hun er heller ikke så autoritetstro. Det er vi heller ikke.

 

Hvad er ambitionen/næste skridt for projektet?

Vaskeriet er simpelthen blevet for småt til alle de mennesker, der kommer. En af de positive sideeffekter ved projektet, er at det rækker ud i lokalområdet, og der er rigtige mange lokale beboere, der kommer fast i Vaskeriet. Så fællesskabet vokser. Så vi håber på at udvide vores lokaler, men pt. mangler vi pengene til at få lavet det nødvendige el-arbejde.

Og så drømmer vi om en Vaskebus. Der er masser af vasketøj derude, og kan det ikke komme til os, så kommer vi til dem. På den lidt længere bane drømmer vi om at blive en del af Generationernes hus på Aarhus havn. Det skal da have sit eget vaskeri.

 

Hvem andre ville I indstille til Fællesskabsprisen?

 Så skulle det være Sager der Samler i Vestergade i Århus.

 

Som det sidste formulerede Katrine og Pia et spørgsmål til MENTORBARN, som også er indstillet til Fællesskabsprisen. Er du nysgerrig på, hvad det er, skal du følge med her på siden.