Hvad er Fællesskabsprisen?
Fællesskabsprisen hylder hverdagens mange oversete helte, der udgør velfærdssamfundets usynlige bærende søjler, og som gør en ekstraordinær forskel for fællesskabet.  Prisen uddeles i år for femte gang.

Hvem har fundet på Fællesskabsprisen og hvornår startede det?
Mette Frederiksen og en bred kreds af partnere står bag Fællesskabsprisen som blev uddelt første gang i 2014.

Hvem kan vinde?
Personer, grupper eller projekter, der har gjort en ekstraordinær indsats for fællesskabet, og som lever op til kriterierne for at blive nomineret til prisen:


  1. Man skal være uundværlig for et fællesskab, der har stor betydning for andre

  2. Man skal stå bag en længerevarende indsats, der rækker ud over et kort initiativ

  3. Man skal have skabt konkrete resultater gennem sin forening, projekt eller initiativ

  4. Man skal være et forbillede for kollegaer eller lokalsamfund


Hvor kan jeg se hvem der har vundet før?
Se Tidligere års vindere.

Hvordan indstiller jeg?
Du indstiller på siden Indstil din kandidat.


Kan man både indstille personer, grupper og projekter?
Ja, hvis de har gjort en ekstraordinær indsats for fællesskabet og lever op til de fire kriterier nævnt ovenfor.


Må jeg indstille flere?
Ja, du må gerne indstille flere personer, grupper eller projekter.

Må jeg indstille mig selv?
Nej. Ideen med Fællesskabsprisen er netop at hylde andre, der har gjort en indsats for fællesskabet.

Hvad er forskellen på indstilling og nominering?
Fællesskabsprisens sekretariat gennemgår alle de indstillede for at sikre, at de opfylder kriterierne for at bliver nomineret til prisen. De fem kriterier er nævnt ovenfor. Hvis de indstillede lever op til kriterierne, kan de blive nomineret til prisen.  

Hvornår kan jeg begynde at indstille?
Det kan du allerede nu.

Hvordan stemmer jeg?
Du kan stemme på indstillede til at modtage Publikumsprisen. Du stemmer ved at klikke på Synes godt om-knappen under den enkelte indstillede, som du mener fortjener publikumsprisen. Du kan kun stemme én gang. Du finder alle indstillede her. Alle øvrige priser uddeles af juryen.

Hvem vælger vinderne?
Alle kan stemme på vinderen til Publikumsprisen. De andre vindere af Fællesskabsprisen udvælges af juryen, som består af repræsentanter fra partnerne bag prisen.

Hvornår bliver vinderne offentliggjort?
Vinderne bliver offentliggjort til prisfesten den 7. juni 2018.

Hvad vinder man?
Man vinder æren, anerkendelsen, en flot statuette og dertil omtale i landsdækkende medier.

Hvem er partnernerne bag Fællesskabsprisen?
En bred kreds af virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner samt Mette Frederiksen står bag Fællesskabsprisen.

Hvordan bliver man partner?
Skriv til Fællesskabsprisens sekretariat på info@mu.st. Sekretariatet planlægger og formidler al kommunikation og organisation af Fællesskabsprisen.